(0) Torsdag d. 18. april 2024 kl. 17:00 (Aftensang)

(4) Fredag d. 19. april 2024 kl. 10:00 (Plejehjemsgudstjeneste)

Plejehjemsgudstjeneste
Edith Mark
Mikael Ustrup

---

Nu vågne alle Guds fugle små  (748)

1. Nu vågne alle Guds fugle små, de flyve fra reden og sjunge; de prise vor Herre, så godt de formå: de takke for livet og lyset med fløjtende tunge. 2. Nu kvidrer svalen på kirketag og spurven ved menneskers huse; de synge: Godmorgen! de synge: Goddag! De synge: Guds fred! Gud ske lov! og i luften hensuse.

3. Småfuglenes sang vor Herre forstår, han kender hver sjæl i sit rige; de fattiges lovsang han ikke forsmår, han ser, hvad de målløse skabninger alle vil sige. 4. Os ser du også, du kære Gud! du hører vor røst i din Himmel; når fuglene flagre af rederne ud, du hører småbørnenes pris i din jublende vrimmel.

Du, som vejen er og livet,  (484)

1. Du, som vejen er og livet, dig vi har vort håndslag givet, Jesus, dig, på hvem vi tror; mellem alle verdens røster din er ene den, som trøster; led os i dit hyrdespor!

2. Giv, at dig vi følger efter, nær de små, de svage kræfter, bøj vor vilje, smelt vor trods! Lad dit navn i hjertet brændes, så ved dig vi her må kendes, at du hist må kende os!

Hyggelig, rolig  (411)

1. Hyggelig, rolig, Gud, er din bolig, inderlig skøn. O, hvor mit hjerte længes med smerte, sukker i løn efter at gæste din helligdom prud, efter at bo hos den levende Gud! 2. Godhedens kilde! Årle og silde gæstmild er du. Ved dine sale spurv møder svale, kom det i hu! Som ved dit alter den kvidrende fugl und i dit tempel din tjener et skjul!

3. Hos dig at bygge højeste lykke kaldes med ret; dér lyster tunge altid at sjunge, vorder ej træt, til ikke lægger og tager ej fra glædens det evige halleluja. 4. Alt dog hernede lykkelig hedde skal, hvo dig tror: I Himmerige tør han indkige frit på dit ord, ja, i hans hjerte fra tårernes dal trappe du bygger til Himmerigs sal.

5. Lykkes og trives, styrkes, oplives skal dine små, vokse i kræfter, stige derefter, højeloft nå, himle, hvor øjet, som græder ej mer, gudernes Gud i sin herlighed ser! 6. Tusinde døgne, verdslige, søgne, gyldne for kød, kan de vel ligne én dag af dine, som vi dem nød, når under sang med dit vingede ord sjælen af by over stjernerne fór?

7. Ej vil jeg bytte, Gud, i din hytte tiggerens plads bort for det sæde, stolte beklæde højt i palads. Godt ikke fattes, hvem du haver kær, lavt er ej bænket, hvem Gud sidder nær.

Frydeligt med jubelkor  (721)

1. Frydeligt med jubelkor hilses vårens komme, svalen melder trindt på jord: Frostens tid er omme! Land og hav og lundens træ'r herligt prydes fjernt og nær. Nye skabningsunder! Kraft på ny vort legem får, lægt er nu vort hjertesår i de glade stunder.

2. Jordens rige blomsterpragt, skovens grønne smykke, fuglesangens tryllemagt fylder os med lykke. Havets storme raser ud, luften hærges ej af slud, duggens perler rene samler solens stråleglans i en dejlig perlekrans rundt på græs og grene.

3. Hvor dog Gud er god og viis! Hvor er verden fager! Hvor dog alt til Herrens pris ånd og tanke drager! Han har stort og småt på jord, urten, som på marken gror, form og farve givet. Efter nat vi dagen nu hilse vil med frejdig hu, takke Gud for livet.

---

(5) Søndag d. 21. april 2024 kl. 10:00 (Højmesse)

Højmesse 3. søndag efter påske
Edith Mark
Mikael Ustrup

---

Den signede dag med fryd vi ser  (402)

1. Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! 2. Den signede stund, den midnatstid, vor Herre han lod sig føde, da klared det op i østerlid til dejligste morgenrøde, da lyset oprandt, som Jordens bold skal lysne udi og gløde.

3. Om levende blev hvert træ i skov, og var så hvert blad en tunge, de kunne dog ej Guds nådes lov med værdelig røst udsjunge; thi evig nu skinner livets lys for gamle og så for unge. 4. Thi takke vi Gud, vor Fader god, som lærken i morgenrøde, for dagen, han os oprinde lod, for livet, han gav af døde; den signede dag i Jesu navn os alle vort liv forsøde!

5. Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag, med stråler i krans om tinde! Hver time til Herrens velbehag som bække i eng henrinde, til frydelig sig til sidst de sno op under de grønne linde! 6. Som guld er den årle morgenstund, når dagen opstår af døde, dog kysser os og med guld i mund den liflige aftenrøde, så tindre end må det matte blik, de blegnede kinder gløde.

7. Så rejse vi til vort fædreland, dér ligger ej dag i dvale, dér stander en borg så prud og grand med gammen i gyldne sale; så frydelig dér til evig tid med venner i lys vi tale.

Herre Gud! Dit dyre navn og ære  (7)

1. Herre Gud! Dit dyre navn og ære over verden højt i agt skal være, og alle sjæle, de trætte trælle, alt, som har mæle, de skal fortælle din ære.

2. Gud er Gud, om alle land lå øde, Gud er Gud, om alle mand var døde. Om slægter svimle, blandt stjernestimle utallig vrimle i høje himle Guds grøde.

3. Høje hald og dybe dal skal vige, jord og himmel falde skal tillige, hvert fjeld, hver tinde skal brat forsvinde, men op skal rinde, som solen skinne, Guds rige.

Hyggelig, rolig  (411)

1. Hyggelig, rolig, Gud, er din bolig, inderlig skøn. O, hvor mit hjerte længes med smerte, sukker i løn efter at gæste din helligdom prud, efter at bo hos den levende Gud! 2. Godhedens kilde! Årle og silde gæstmild er du. Ved dine sale spurv møder svale, kom det i hu! Som ved dit alter den kvidrende fugl und i dit tempel din tjener et skjul!

3. Hos dig at bygge højeste lykke kaldes med ret; dér lyster tunge altid at sjunge, vorder ej træt, til ikke lægger og tager ej fra glædens det evige halleluja. 4. Alt dog hernede lykkelig hedde skal, hvo dig tror: I Himmerige tør han indkige frit på dit ord, ja, i hans hjerte fra tårernes dal trappe du bygger til Himmerigs sal.

5. Lykkes og trives, styrkes, oplives skal dine små, vokse i kræfter, stige derefter, højeloft nå, himle, hvor øjet, som græder ej mer, gudernes Gud i sin herlighed ser! 6. Tusinde døgne, verdslige, søgne, gyldne for kød, kan de vel ligne én dag af dine, som vi dem nød, når under sang med dit vingede ord sjælen af by over stjernerne fór?

7. Ej vil jeg bytte, Gud, i din hytte tiggerens plads bort for det sæde, stolte beklæde højt i palads. Godt ikke fattes, hvem du haver kær, lavt er ej bænket, hvem Gud sidder nær.

Midt iblandt os er Guds rige  (320)

1. Midt iblandt os er Guds rige med Guds Ånd og i Guds ord, i Guds menighed tillige: gæster ved hans nådebord. 2. Synligt ej er her til stede det med Guds retfærdighed, med Guds fred og Herrens glæde, kommet til os ovenned. 3. Men når os med Herrens stemme Ånden kalder hver især, kan vort hjerte dog fornemme, at Guds rige kom os nær.

4. Og når vi med tro modtage ord og Ånd i Jesu navn, rigets frugt vi forud smage i det søde frelsernavn. 5. Guds retfærdighed i nåde ser til os fra Himlen ned, og skønt os det er en gåde, smager hjertet dog Guds fred. 6. Og når Herrens fødsels-glæde råbes ud med englerøst, virkelig den er til stede, gennemstrømmer os med lyst.

7. Blomstre op da skal Guds rige midt iblandt os dag for dag, bære Åndens frugt tillige, Fader vor til velbehag. 8. Thi den gode jord hernede: tro og håb og kærlighed rense vil Gud selv og frede til en himmelsk frugtbarhed. 9. Og når vi med ham forklares, som os fødte her på ny, skal Guds rige åbenbares, synlig som han selv i sky.

Nu blomstertiden kommer  (722)

1. Nu blomstertiden kommer med lyst og ynde stor, sig nærmer bliden sommer, da græs og urter gror; nu varmer sol i lide, og hvad der lå som dødt, med hver den dag, mon skride, står op som atter født. 2. De fagre blomsterenge og agrene på rad, de grønne urtesenge og skovens friske blad, de skulle os påminde, hvor Gud er rig og from, der lader nåden rinde og række året om.

3. Vi hører fugle sjunge med mange hånde lyd, skal ikke da vor tunge lovsynge Gud med fryd? Min sjæl, ophøj Guds ære med lov og glædessang! Han fryde vil og nære os på vort levneds gang. 4. Du Herre Jesu Kriste, vor glædes sol og skin, bliv hos os til vort sidste, opvarm vort kolde sind! Giv kærlighed vort hjerte, forny vor sjæl og ånd, vend bort al sorg og smerte alt med din milde hånd!

5. Du Sarons blomst, vor lykke, du lilje i Guds dal, min sjæl du nådig smykke med dyder uden tal! Som dug af Zion signe din nådes væld min ånd til roserne at ligne, der står på Libanon! 6. Velsign du årets grøde og frugtbargør vort land, giv daglig du os føde, velsigne sø og strand; fra himlen dryppe fedme, bespis os med dit ord, og med din nådes sødme velsigne du vor jord!

---

---

Nadversats: En liden stund i rosens lund (mel+ov.st.+orgel) (melodi)

Hør: En liden stund i rosens lund (mel+ov.st.+orgel) (melodi)


Hør: En liden stund i rosens lund (mel+ov.st.+orgel) (overstemme)

Salmeoverstemme: Den signede dag (overstemme)

Hør: Den signede dag (overstemme)

---

(0) Fredag d. 26. april 2024 kl. 19:00 (Højmesse)

(5) Søndag d. 28. april 2024 kl. 10:00 (Konfirmation)

Konfirmation 4. søndag efter påske
Jacob Duevang Krogh Rasmussen
Mikael Ustrup

---

Vi kommer til din kirke Gud  (478)

1. Vi kommer til din kirke, Gud, og finder døren åben. Det navn blir aldrig slettet ud, vi fik hos dig i dåben. 2. I dåben har du givet os dit Himmerig i eje, selv om du vidste, vi i trods gik bort fra dine veje.

3. Du lærte os at sige far til dig, da vi var spæde. Du sa': I disse små jeg har min allerstørste glæde. 4. Så blev vi børn af dig, som bor på jorden og i Himlen. Den mindste her, som på dig tror, blir ikke væk i vrimlen.

5. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. 6. O Herre, hvor skal vi gå hen? din dør er altid åben. Her taler du til os igen som første gang i dåben.

Måne og sol  (13)

1. Måne og sol, vand luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren vor Gud vil vi takke. Herre, vi takker dig. Herre, vi priser dig. Herre, vi synger dit hellige navn.

2. Jesus, Guds Søn, levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her, Herren vor Gud vil vi takke. Herre, vi takker dig. Herre, vi priser dig. Herre, vi synger dit hellige navn.

3. Ånden, vor trøst, levende, varm og hellig og stærk, taler om Gud, bærer os frem dag efter dag. Herren vor Gud vil vi takke. Herre, vi takker dig. Herre, vi priser dig. Herre, vi synger dit hellige navn.

Hil dig frelser og forsoner  (192)

1. Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held! 2. Hvad har dig hos Gud bedrøvet, og hvad elsked du hos støvet, at du ville alt opgive for at holde os i live, os dig at meddele hel? 3. Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden; heller giver du end tager, ene derfor dig behager korsets død i vores sted.

4. Ak! nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertets kulde. Hvad udsprang af disse fjelde, navnet værd, til at gengælde, Frelsermand, din kærlighed? 5. Dog jeg tror, af dine vunder væld udsprang til stort vidunder, mægtigt til hver sten at vælte, til isbjerge selv at smelte, til at tvætte hjertet rent. 6. Derfor beder jeg med tårer: Led den ind i mine årer, floden, som kan klipper vælte, floden, som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tvætte af!

7. Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng! 8. Skønt jeg må som blomsten visne, skønt min hånd og barm må isne, du, jeg tror, kan det så mage, at jeg døden ej skal smage, du betalte syndens sold. 9. Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: vi går til Paradis!

Spænd over os dit himmelsejl  (29)

1. Spænd over os dit himmelsejl. Rør jorden med din finger. Lad himmelbuen være spejl for lyset, som du bringer. Sæt fredens bue som et skjold mod mørke, død og krigens vold - du himmelbuens Herre.

2. Skænk os det klare kildevæld, som skaber liv i strømmen. Vi finder ikke kilden selv, så hold os fast på drømmen: At du er livets kilde, som får blinde til at se sig om - du underfulde Herre.

3. Vær sol på vores mælkevej, og varm os i din sfære. Lad Hellig-ilden brede sig, så vi får mod at bære vor klode som en blomstereng, et liv i broget sammenhæng - du fællesskabets Herre.

Denne er dagen som herren har gjort  (403)

1. Denne er dagen, som Herren har gjort, den skal hans tjenere fryde. Op han i dag lukked Himmerigs port, så skal hver søndag det lyde; thi i dens hellige timer herlig af graven opstod Guds Ord, nådig fra Himlen Guds Ånd nedfór. Ved I nu, hvorfor det kimer? 2. Frels da nu, Herre, giv lykke og held! Værket i dag er dit eget. Lad millioner dig takke i kvæld, for du dem har vederkvæget! Ja, lad dem prise med glæde Ånden, som taler og trøster frit, folket velsigner i navnet dit, viser, din fred er til stede!

3. Herre, vor Gud, ja, besøg os i glans, hvor i din kirke vi mødes! Tungerne binde dig krans over krans, alt som vort hjerte opglødes! Højtiden vokse med dagen! Påske og pinse udsprang af jul, så lad og glæden af tro i skjul spørge forgæves om magen! 4. Ja, lad så virke dit bad og dit bord med de indviede tunger, at det kan høres, din Ånd og dit Ord er det, som taler og sjunger! Lad os det føle og smage: Ånden er bedre end kød og blod, Herren er liflig og ejegod, kristne har kronede dage!

---

(0) Søndag d. 5. maj 2024 kl. 10:00 (Konfirmation)

(0) Torsdag d. 9. maj 2024 kl. 10:00 (Højmesse)

(c) Mikael Ustrup