Mariager kirkes musiksider
Lør d. 11. maj 2024 kl. 16:00
Korkoncert
Capella Groningen synger et program med musik fra Det danske Hof.
Musik af bl.a. Mogens Pedersøn, Bartholomeus Stockmann and Thomas Schattenberg.
Søn d. 9. jun 2024 kl. 16:00
Korkoncert
Klosterkoret synger en buket danske og udenlandske sange og satser ved denne lille 45 minutters koncert. Efter koncerten er der fælles grillmad i klosterhaven
Tir d. 25. jun 2024 kl. 19:30
1. sommerkoncert
Christopher Wrench fra Australien spiller bl.a. Bachs største variationsværk for orgel "Sei gegrüsset, Jesu gütig" samt musik af Bert Matter og Charles Villiers Stanford
Tir d. 9. jul 2024 kl. 19:30
2. sommerkoncert
JeeYoung Park - Koreansk organist bosiddende i Norge - spiller musik af bl.a. Muffat, Bach, Oortmerssen, Nystedt & Guillain
Tir d. 23. jul 2024 kl. 19:30
3. sommerkoncert
Den belgiske organist Jan Vermerire spiller et blandet program med musik af Sweelinck, Scheidemann, Kerckhoven, Bach, Händel, Lemmens & Raison.
Tir d. 6. aug 2024 kl. 19:30
4. sommerkoncert
Arvid Gast spiller musik af Louis Marchand, Johann Sebastian Bach, André Isoir og slutter med finalen fra Charles-Marie Widors sjette orgelsymfoni.
Tir d. 20. aug 2024 kl. 19:30
5. sommerkoncert
Roger Sayer spiller musik af Felix Mendelssohn-Bartholdy, Josef Rheinberger , Johann Sebastian Bach og Johann Peter Emilius Hartmanns store sonate i g-mol
Orkesterkoncert Ensemble Zimmermann og Jaap ter Linden - Søndag d. 17. okt. 2004 kl. 19:30 (entré 30 kr.)

Til trods for at Jaap ter Linden har fungeret som solocellist i ensembler som Musica Antiqua Köln, The English Concert og Amsterdam Barokorkester er det i virkeligheden lidt af en sjældenhed at opleve ham som solist
 
Godt nok har hans indspilning af Bachs cellosuiter fået anmeldere fra hele verden op af stolene, men det er som kammermusiker han rigtigt har gjort sig kendt. Vi kender ham herhjemme fra udgivelserne af Buxtehudes musik med Emma Kirkby, John Holloway og Lars Ulrik Mortensen, men hans virke rækker langt videre
Tidlige baroksonater med Andrew Manze, Mozarts klavertrioer med Elizabeth Wallfisch og Ronald Brautigam, samarbejde med Gustav Leonhardt, Ton Koopman Andreas Stainer, René Jacobs, Reinhardt Goebel og meget andet.
 
De seneste år han Jaap ter Linden også gjort sig gældende som dirigent.
 
Først og fremmest naturligvis med sit eget Amsterdam Mozart Academy med hvilket han har indspillet samtlige Mozarts symfonier, men også Den Europæiske Unions Barokorkester, San Francisco Philharmonia Baroque, Amsterdam Bachsolister og mange andre kan nyde godt af hans musikalske evner.
 
Han er desuden professor konservatoriet i Haag og Hochschule für Alte Musik i Würzburg.
 
Jaap er en musiker, der ved sin vedvarende søgen efter nye veje har været i stand til stadigt at udvide sit musikalske virkefelt.
 
Ensemble Zimmermann består af musikere der udover at virke i bla. Concerto Copenhagen, Con Strumenti og Øresunds Barokorkester, samt som lærere konservatorierne i Odense, Århus og Ålborg, også mødes for både løssluppent og seriøst at dyrke det tættere sammenspil
 
Ensemblet der historiske instrumenter spiller musik fra den sene renæssance frem til den tidlige klassik, består af en grundstamme 6 musikere, men udvides efter behov op til i alt 25 musikere. I den forbindelse frekventeres en fast stamme af musikere fra England, Sverige, Tyskland, Holland og Italien.
 
Ensemble Zimmermann arbejder uden egentlig leder. I stedet gives hver enkelt musiker direkte indflydelse arbejdsprocessen for derved at skabe et forum hvor kreativitet og musikalske visioner kan blomstre.
 
Ensemble Zimmermann har siden dannelsen i 2001 spillet flere end 60 koncerter i Danmark og Sverige, ligesom Danmarks Radio ofte har udsendt ensemblets koncerter





Koncertprogram . . . . .
Henricus Albicastro (1661-1730) 
 
 
Lionardo Oronzo Salvatore de Leo (1694 - 1744)
 
 
 
Heinrich Ignaz Franz Biber (1644-1704)
 
 
Antonio Vivaldi (1678-1741) 
 
 
Georg Muffat (1645-1704)
 
Concerto à Quattro opus 7 nr. 8, D-dur
Grave – Allegro – Grave – Allegro
 
Cellokoncert i D-dur
Andantino grazioso – Con Bravura – 
Larghetto con poco motoFugaMenuetto
 
Pars III i a-mol
GagliardeSarabanda – Aria – Ciacona – Sonatina
 
Cellokoncert i c-mol
Allegro non molto – Adagio – Allegro ma non molto
 
Sperantis Gaudi
OuvertureBaletBourrèe
Rondeau – Gavotte – Menuet I – Menuet II
 

Programnoter . . . . .
Man kan da godt afbilde Jesus i gummistøvler!
Det vil bare næppe være specielt autentisk!

Vi ved jo ikke, hvordan Jesus så ud, så vi danner os billeder på forskellig vis.
Kalkmalerier, altertavler, bøger og i de sidste 100 år film - men ingen steder har vi set Jesus i gummistøvler!

Jesus-sandaler.
Ja - det kalder vi dem - de der slippers til kr. 24.95 i Brugsen.
Det er med sikkerhed givet, at Jesus ikke har gået rundt i grønne gummistøvler. Det er også helt sikkert, at han ikke har kendt til det kernedanske begreb Jesus-sandaler.
Vi har dannet os et billede af, at sådan må Jesus have set ud, og sådanne sandaler har han sikkert gået i, så derfor: Jesus-sandaler.

Bare spørg Paul McCartney.
Vi ved godt, hvordan Yesterday skal lyde. Ikke desto mindre har tusindvis af personer spillet, sunget og indspillet denne melodi. Retten til fortolkning har altid eksisteret.
Det kunne have været sjovt at gemme melodien hen som noder i 200-300 år - lade nogen finde den og så se, hvordan folk ville have håndteret denne pragtfulde melodi - den var med garanti ikke kommet til at lyde som Poul McCartneys udgave.

Hvordan har barokmusikken lydt.
Nu handler denne artikel jo hverken og grønne gummistøvler eller Beatles.
Den handler om barokmusik!
Søndag d. 17. oktober får vi fornemt besøg i Mariager kirke.
Cellisten Jaap ter Linden er inviteret fra Holland til Danmark af Ensemble Zimmermann og giver i den forbindelse en række koncerter i Danmark - blandt andet her i Mariager kirke.

Det er ikke første gang.
Både Zimmermann og Jaap ter Linden har været i Mariager før - men ikke sammen.
Ensemble Zimmermann spillede en fremragende koncert i forbindelse med Birgittadagene i 2002, ligesom de var orkester ved Messiasopførelsen samme år.
Jaap ter Linden spillede i 2001 i en af kirkens sommerkoncerter. sammen med Lars Ulrik Mortensen og Vicki Boeckmann.

Men hvis vi nu havde et bevis.
Hvis vi nu vidste med sikkerhed, hvordan Jesus så ud - hvilket fodtøj han havde på - hvad så med vores fortolkningsret?
Ja - vi ville ved enhver afbildning, der gik imod fakta være nødsaget til at argumentere for vores fravalg af eksakt viden.

Museumsmusik?
Hvad ved vi egentlig om musikken, som spilles ved denne koncert?
Vi ved meget!
Vi ved, hvilke instrumenter den har været spillet på - vi ved, hvordan instrumenterne har været stemt (det er nemlig anderledes end i vore dage) og vi ved fra skrevne kilder meget om tempo, artikulation og frasering.
Nogle kalder det en ”museumstanke-gang”, andre kalder det respekt for musikkens inderste væsen og levendegørelse.

Originalinstrumenter.
Nej - instrumenterne, der spilles på, er ikke nødvendigvis 300 år gamle, men de er bygget på den måde, instrumenter var for ca. 300 år siden, og dermed egner de sig i sagens natur til at spille den tids musik.

Jeg kender ikke musikken.
Om du så satte dig og hørte musik 24 timer i døgnet, ville du ikke kunne lytte dig igennem alverdens musik på et langt liv.
Så du skal i virkeligheden være heldig, hvis du går til en koncert, hvor du kender bare et eller to stykker.
Jeg kender ikke musikken ved denne koncert, men jeg kender musikerne.
Jeg ved, hvilke instrumenter de spiller på, jeg ved, hvilke tankegange der ligger bag deres musiceren.

Et middel ikke et mål.
Det er ikke et mål i sig selv at spille på gamle instrumenter - at kigge lidt kritisk på samtidens kilder - men det er et mål at forsøge at gøre musikken så levende og vedkommende som overhovedet muligt. Det er det, denne koncert går ud på.
Så nyd musikken - du skal være heldig hvis du nogensinde kommer til at opleve den igen!


Pressemeddelelse . . . . .
Cello på verdensplan.

Celloen er ikke et af verdens mest larmende instrumenter, men sammen med oboen er det det instrument, som mange mennesker forbinder med deres yndlingsinstrument eller yndlingsklang.

Søndag d. 17. oktober kommer en af verdens absolut førende cellister til Mariager Kirke, hvor han – Jaap ter Linden fra Holland – vil spille sammen med det danske barokorkester Ensemble Zimmermann.

Både Jaap ter Linden og Ensemble Zimmermann har tidligere – men ikke sammen – spillet i Mariager Kirke.

Ensemblet har inviteret Jaap ter Linden til at give mesterkursus i barokmusik, og koncerten i Mariager Kirke er en af koncerterne, der er kulminationen på mesterkurset, der i øvrigt støttes af Kunststyrelsen.

Til trods for at Jaap ter Linden har fungeret som solocellist i ensembler som Musica Antiqua Köln, The English Concert og Amsterdam Barokorkester er det i virkeligheden lidt af en sjældenhed at opleve ham som solist.
Godt nok har hans indspilning af Bachs cellosuiter fået anmeldere fra hele verden op af stolene, men det er som kammermusiker han rigtigt har gjort sig kendt.
De seneste år han også gjort sig gældende som dirigent.
Først og fremmest naturligvis med sit eget Amsterdam Mozart Academy med hvilket han har indspillet samtlige Mozarts symfonier, men også Den Europæiske Unions Barokorkester, San Francisco Philharmonia Baroque, Amsterdam Bachsolister og mange andre kan nyde godt af hans musikalske evner. Han er desuden professor på konservatoriet i Haag og på Hochschule für Alte Musik i Würzburg.

Sæt Dem et helt liv og lyt til musik, og De vil ikke komme igennem en brøkdel af verdens musik. Musikken ved denne koncert er ikke musik, som mange mennesker kender, men i hænderne på koncertens musikere er der garanteret en stor musikalsk oplevelse.
På programmet er musik af Georg Muffat, Antonio Vivaldi, Henricus Albicastro, Lionardo Oronzo Salvatore de Leo, Heinrich Ignaz og Franz Biber.
Der tages en beskeden entre på 40 kr. til koncerten.



KoncerterHøjmesser/salmerAubertin-orgletOrganist & KorKontakt

Næste koncert

Koncerter i 2024
Koncerter i 2025
Koncerter i 2026

Alle koncerter

Koncertnyhedsbrev
Næste højmesse
Kommende højmesser

Den Danske Salmebog
Salmevalg til kirkeåret
Julesalmemaraton
Billeder af orglet
Disposition
Bernard Aubertin
Sound bits
Media
Discografi
Download
Kirkens organist

Klosterkoret
Klosterkorets øveside

Kirkekoret
Kirkens organist
Mikael Ustrup
Klosterstien 12
DK-9550 Mariager
Mobil: 61 35 54 47

Mail: organist(ad)
mariagerkirke.dk

Mandag er fridag

Denne side er lavet af Mikael Ustrup 1997-2024