 Lør d. 11. maj 2024 kl. 16:00 | |  | | Korkoncert
 Capella Groningen synger et program med musik fra Det danske Hof.
Musik af bl.a. Mogens Pedersøn, Bartholomeus Stockmann and Thomas Schattenberg. | | | | | Søn d. 9. jun 2024 kl. 16:00 | |  | | Korkoncert
Klosterkoret synger en buket danske og udenlandske sange og satser ved denne lille 45 minutters koncert. Efter koncerten er der fælles grillmad i klosterhaven | | | | | Tir d. 25. jun 2024 kl. 19:30 | |  | | 1. sommerkoncert
Christopher Wrench fra Australien spiller bl.a. Bachs største variationsværk for orgel "Sei gegrüsset, Jesu gütig" samt musik af Bert Matter og Charles Villiers Stanford | | | | | Tir d. 9. jul 2024 kl. 19:30 | |  | | 2. sommerkoncert
JeeYoung Park - Koreansk organist bosiddende i Norge - spiller musik af bl.a. Muffat, Bach, Oortmerssen, Nystedt & Guillain | | | | | Tir d. 23. jul 2024 kl. 19:30 | |  | | 3. sommerkoncert
Den belgiske organist Jen Vermerire spiller et blandet program med musik af Sweelinck, Scheidemann, Kerckhoven, Bach, Händel, Lemmens & Raison. | | | | | Tir d. 6. aug 2024 kl. 19:30 | |  | | 4. sommerkoncert
Arvid Gast | | | | | Tir d. 20. aug 2024 kl. 19:30 | |  | | 5. sommerkoncert
Roger Sayer | | | |
| | | | 1. sommerkoncert tirsdag d. 7. juni 2011 kl. 19:30 Mikael Ustrup, orgel (50 kr. - mulighed for partoutkort)
 |
|
Mariager kirkes organist Mikael Ustrup spiller den første af sommerens i alt 7 koncerter |
|
Med denne koncert tages der hul på sommerens koncerter i Mariager kirke.
Sommerkoncerter har været afholdt siden 1996 og der er således efterhånden en lang tradition for at supplere sommerens gode vejr med gode musikoplevelser i Mariager kirke.
Det er også den første sommerkoncert i år et efter orgelindvielsen. En orgelindvielse med efterfølgende koncerter, der trak et hidtil uset stort antel publikummer til kirken.
Kirkens organist, Mikael Ustrup, har nu i et års tid haft mulighed for at lære orglet rigtig godt at kende, og ved denne koncert spiller han fransk og tysk barokmusik af Marchand, sydtyskeren Johann Pachelbel, Dandrieu og selvfølgelig Johann Sebastian Bach.
Fra i år tages en beskeden rabat til sommerkoncerterne, men der er meget store rabatmuligheder.
Vel mødt.
|
Koncertprogram . . . . .
Louis Marchand
(1669-1732) | Grand Dialogue | 09:00 | Johann Pachelbel
(1653-1706) | Fantasia in g | 03:00 | | Toccata i e-mol | 01:45 | | An wasserflussen Babylon | 07:30 | Jean-François Dandrieu
(ca. 1682-1738) | Magnificat i G-dur (suite)
Plein Jeu
Duo
Trio
Basse de Trompette
Flûtes
Dialoque | 09:42 | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Fantasia super ”Komm heiliger Geist, Herre Gott” (BWV 651)
in organo pleno / il canto fermo nel pedale | 06:00 | | Komm heiliger Geist, Herre Gott (BWV 652)
alio modo / à 2 claviers et pédale | 08:00 | | An wasserflüssen Babylon (BWV 653)
á 2 claviers et pédale | 05:00 | | Præludium og fuga i G-dur (BWV 550) | 07:00 | | 56:57 |
Programnoter . . . . .
Programnoter.
Det er nu næsten på dato et år siden, at orglet i Mariager kirke blev indviet, og med denne koncert tages der hul på 2. sæson med koncerter på dette instrument.
Musikken ved denne første koncert, er udelukkende musik fra barokken. To franske og to tyske komponister.
Netop de to lande er det klanglige omdrejningspunkt for orglet i Mariager kirke, der nok er bygget af en franskmand og derfor kan kaldes fransk, men bygherren selv, Bernard Aubertin, mener dog, det primært er et tysk orgel. Sandheden er at det er begge dele.
Fransk klingende rørstemmer og tysk klingende labialstemmer. Begge dele kommer til deres fulde ret i løbet af denne koncert.
Louis Marchands Grand dialogue er skrevet i 1696, og henregnes til noget af den fineste og mest storladne franske orgelbarokmusik.
Tonearten er C-dur, som både giver mulighed for orglets dybeste toner og reneste toneart. Franskmændene – i modsætning til tyskerne – har været så venlige meget ofte at oplyse eftertiden om, hvordan de har tænkt deres musik skulle lyde, og basisklangen i dette stykke er den registrering franskmændene kalder for Grand Jeu. Det er ikke nødvendigt, at forstå sig på orgelregistre for at kunne registrere at den klang, der åbner og afslutter dette stykke, ikke var hvad vi var vant til at høre i vores barndoms konfirmationskirke på landet.
Her høres for fuld udblæsning hvad orglets rørstemmer er i stand til at præstere.
Af Johann Pachelbell har jeg valgt tre små stykker, som tager os på rejse ind i en sydtysk stil og klangverden.
I Tyskland skildres ofte mellem den nordtyske og den sydtyske stil. De sydtyske orgler var med langt færre stemmer i pedalet (i øvrigt ligesom det franske barokorgel), og Pachelbels meget velklingende og harmoniske musik er vel et mere objektivt end subjektivt bud på orgelmusik.
Når man i slutning af denne koncert har hørt Bach’s bud på koralen An wasserflussen Babylon (Her ser jeg da et lam at gå), vil man måske forstå forskellen på Pachelbels lidt mere ferske tilgang til orgelkoralgenren og Bachs meget mere personlige tilgang.
I Frankrig var det kun Paris der for alvor gjaldt og koncertens tredje komponist, Jean-François Dandrieu, var således organist og komponist i Paris. Hans værker for orgel, som kun omfatter et enkelt bind, blev først udgivet posthumt året efter hans død i 1738.
Fra denne samling mindre orgelstykker spilles her en suite bestående af seks satser, der tilsammen udgør et Magnificat.
Magnificat har sit tekstlige udspring i teksten fra Luk. 1,46 hvor Maria bl.a. siger ”Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde”. Magnificat hører hjemme i tidebønnen Vesper, der finder sted om aftenen, og denne suites satser har sikkert været benyttet som en del af liturgien i en Parisisk aftensang, uden dog at have nogen direkte tekstligt tilknytning til hverken bibel eller en salmemelodi.
Der afsluttes med en afdeling af Johann Sebastian Bach.
Bach var ansat som Thomas kantor i Leipzig fra 1723 til sin død i 1750, og byen Leipzig har givet navn til en samling koraler fra Bachs hånd kaldet Leipiziger-koralerne eller achtzen Choräle – i al sin enkelhed fordi der er 18 af dem.
Ved denne koncert spilles de tre første koraler fra denne samling; to endda over den samme salme, som hører til den tilstundende pinse: Komm heiliger Geist, Herre Gott (på dansk den meget sjældent anvendte salme: Kom Helligånd Gud Herre from).
Den først koralbearbejdelse har helligånden svævende over vandene – som der jo står – i hænderne med et kvikt treklangstema i F-dur. Herunder i pedalet afspilles koralen i lange rolige majestætiske nodeværdier, som selv for den, der kender det koralmæssige udgangspunkt, kan være svært at holde sammen på. Men vid: melodien er der!
Den anden sats har benævnelsen ”alio modo” som betyder ”på en anden måde”, og her er virkelig tale om samme koral men udformet på en helt anden vis. De tre nederste stemmer alt, tenor og bas foregriber melodien, som spilles i sopranstemmen voldsomt udsmykket og igen for det kendte såvel som det ukendte øre godt gemt. Det er en af Bachs længste orgelkoraler, men helligånden er jo som bekendt langmodig og evig.
Den tredje koral: An Wasserflussen Babylon er en bearbejdelse over salmen vi på dansk kender som ”Her ser jeg da et Lam at gå”.
Da denne koralbearbejdelse har melodien liggende i tenorlejet (en i øvrigt meget fransk måde at komponere på) har vi i disse tre koraler fået præsenteret melodien i henholdsvis pedal-, sopran- og tenorleget. Melodistemmen spilles på stemmen, der kaldes Vox Humana (den mennskelige stemme) tilføjet en tremulant. Koralen hører til på langfredag, hvilket måske vil kunne fornemmes på stemningen i stykket.
Hvis man er så heldig som tilhører, at kunne se op til orglets spillebord – noget der er rig mulighed for ved dette orgel - ville man kunne konstatere, at de første franske og sydtyske værker ikke benyttede pedalet specielt meget.
Det kan ikke siges at være tilfældet om Bachs værker og specielt ikke det sidste præludium og fuga, der viser det nordtyske pedalspil i fuldt flor.
Tonearten G-dur inspirerer til kvikke tempi og let og glad musiceren, og det virtuose element spiller en stor rolle bl.a. i den indledende store pedalsolo.
Det er et tidligt værk fra Bachs hånd mest sandsynligt fra hans tid i Arnstadt i begyndelse af 18. århundrede.
Jeg har valgt at spille både præludium og fuga, som går ud i et uden ophold imellem, på den klang tyskerne kalder organo pleno (orglets labialstemmer og mixturer).
Med dette sprudlende værk har vi så afrundet koncerten med tyskernes primære bud på den store orgellyd.
Af Mikael Ustrup
Pressemeddelelse . . . . .
Mariager kirkes organist tager ved denne koncert hul på sommerens koncerter i Mariager Kirke.
På kirkens nye Aubertin-orgel spiller han musik af Marchand, Pachelbel, Dandrieu og Bach.
|