Idéen til hovedtemaet i Sinfonia Espansiva kom, da Carl Nielsen en dag kørte i sporvogn i begyndelsen af 1910. Da temaet pludselig dukkede op, måtte han skrive den ned med det samme, og da Carl Nielsen ikke havde papir på sig, skrev han noderne på sine skjortemanchetter.

Resten af arbejdet med symfonien forløb dog med større besvær. Carl Nielsen løb ind i en depression og mistede i en lang periode troen på det nye værk.
Først mere end et år senere kunne han lægge sidste hånd på værket.

Carl Nielsen dirigerede selv uropførslen i Odd Fellow-palæet i København i februar 1912, og koncerten blev en stor succes.

Opførelsen af den tredje symfoni blev hans gennembrud hos både publikum og anmeldere. Og fra da af var Carl Nielsen uden tvivl den førende komponist i Danmark.

"… i Modsætning til saa meget andet hos Carl Nielsen før, var [symfonien] fasttømret, afbalanceret og velgørende frit for Eksperimenteren. Det var endelig den fuldvoksne Kunster-Personlighed, der her brød frem.  Det første, helt og fuldt modne Æble fra hans Træ", skrev en anmelder i Politiken.

Mere end 100 år senere er Sinfonia Espansiva stadig elsket. Mange mener, at den er Carl Nielsens bedste, og måske den bedste danske symfoni nogensinde.

Carl Nielsen opkaldte sin tredje symfoni efter stykkets første sats Allegro espansivo. 
Titlen beskriver ikke blot symfoniens voksende udvikling, men lægger op til, at man ser symfonien som et symbol på udvikling i det hele taget.

Den mest berømte opførelse af Sinfonia Espansiva blev dirigeret af den verdensberømte dirigent Leonard Bernstein, da han modtog Sonning prisen på 100 året for Carl Nielsens fødsel i 1965. Koncerten foregik præcis samme sted som uropførelsen. 

Kilde: dr.dk

"Lær og lyt" til Espansiva.
Ved dette sidste arrangement i Carl Nielsen trilogien vil kirkens organist gennemgå symfoien som genre og Carl Nielsen tredje symfoni i særdeleshed inden vi i fællesskab ser/lytter til værket.