 Lør d. 11. maj 2024 kl. 16:00 | |  | | Korkoncert
 Capella Groningen synger et program med musik fra Det danske Hof.
Musik af bl.a. Mogens Pedersøn, Bartholomeus Stockmann and Thomas Schattenberg. | | | | | Søn d. 9. jun 2024 kl. 16:00 | |  | | Korkoncert
Klosterkoret synger en buket danske og udenlandske sange og satser ved denne lille 45 minutters koncert. Efter koncerten er der fælles grillmad i klosterhaven | | | | | Tir d. 25. jun 2024 kl. 19:30 | |  | | 1. sommerkoncert
Christopher Wrench fra Australien spiller bl.a. Bachs største variationsværk for orgel "Sei gegrüsset, Jesu gütig" samt musik af Bert Matter og Charles Villiers Stanford | | | | | Tir d. 9. jul 2024 kl. 19:30 | |  | | 2. sommerkoncert
JeeYoung Park - Koreansk organist bosiddende i Norge - spiller musik af bl.a. Muffat, Bach, Oortmerssen, Nystedt & Guillain | | | | | Tir d. 23. jul 2024 kl. 19:30 | |  | | 3. sommerkoncert
Den belgiske organist Jan Vermerire spiller et blandet program med musik af Sweelinck, Scheidemann, Kerckhoven, Bach, Händel, Lemmens & Raison. | | | | | Tir d. 6. aug 2024 kl. 19:30 | |  | | 4. sommerkoncert
Arvid Gast spiller musik af Louis Marchand, Johann Sebastian Bach, André Isoir og slutter med finalen fra Charles-Marie Widors sjette orgelsymfoni. | | | | | Tir d. 20. aug 2024 kl. 19:30 | |  | | 5. sommerkoncert
Roger Sayer spiller musik af Felix Mendelssohn-Bartholdy, Josef Rheinberger , Johann Sebastian Bach og Johann Peter Emilius Hartmanns store sonate i g-mol | | | |
| | | | Klosterkorets forårskoncert søndag d. 26. maj 2019 kl. 16:00 (gratis)
 |
|
Klosterkoret øver hver onsdag i Munkesalen i Mariager Kloster, men synger som oftest koncerter i kirken. |
|
Klosterkorets forårskoncert er sæsonafslutning for koret og den koncert, hvor vi synger noget af den musik, vi har arbejdet med i foregående sæson.
Koncerten denne maj-dag byder bl.a. på musik af Palestrina og protestantiske satser fra kort efter reformationen.
Der bliver også plads til danske sange, bl.a. af Carl Nielsen.
Katarzyna Anna Bis Christiansen medvirker på violin. Hun spiller dels en sonate for violin og orgel sammen med kirkens organist, og hun deltager når nogle af korets sangere træder frem som solister og fremfører sange af George Friedrich Händel.
|
Koncertprogram . . . . .
Nikolaus Bruhns
(1665–1697) | Præludium i e-mol (den lille) | 04:30 | | Fællessalme | Nu blomstertiden kommer | 05:00 | Giovanni Pierluigi da Palestrina
(ca. 1525-1595) | Sicut cervus | 03:00 | | John Dowland | Fine Knacks for Ladies | 03:00 | | Thomas Morley | April is in my mistress face | 03:00 | George Friederich Hândel
(1685-1759) | Singe Seele
Nr. 4. fra 9 tyske arier for sopran, violin og basso continuo | 05:00 | | Johann Hermann Schein | Frohlocket nun, erhebet hoch | 04:00 | | Heinrich Issac | Innsbruck | 04:00 | Antonio Vivaldi
(1678-1741) | Violin Sonate i g-mol RV 27
I. Preludio: Andante
II. Giga: Allegro
III. Sarabanda: Largo
IV. Corrente: Allegro | 12:00 | | Carl Nielsen | Min pige er så lys som rav | 03:00 | | Mikael Ustrup | Himlen skal råbe af fryd | 07:00 | | Nielsen/Ustrup | Som en rejselysten flåde | 04:00 | | 57:30 |
Programnoter . . . . .
Som de foregående 11 år, holder Klosterkoret forårskoncert her i maj/juni måned.
På programmet er ofte en del af den musik, som koret har arbejdet med i årets løb, og således også ved denne koncert, hvor vi bl.a. synger satser, som vi har fremført ved musikgudstjenester i den forløbne sæson.
Koret synger fra kirkens kor, men koncerten begynder ved det store orgel med et orgelværk, som det sig hør og bør i kirken.
Nikolaus Bruhns er komponist af “den nordtyske skole”, som var dominerende i tiden lige før Bach, og som Bach var meget inspireret af. Bruuns har kun efterladt sig ganske få værker for orgel, men blandt dem er 4 præludier (med et underforstået “og fuga”). Han skrev to i e-mol kaldet “den store” og “den lille”. Ved denne koncert spilles den lille, der begynder med en solo for pedal, som man ofte gjorde i denne stil.
Palestrinas berømte motet “Sicut cervus” har tekst fra psalme 42,2 og lyder på latin og dansk:
“Sicut cervus desiderat ad fontes quarum, ita desiderat anima mea ad te, Deus” - “Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud.”
De to næste korværker er engelske madrigaler. I Gyldendals Store danske leksikon beskrives en madrigal således: “Madrigalen var en raffineret kunstform, der var forbeholdt samfundets højere lag . . . . ” - Tillykke publikum. I er nu de højere lag!
Fine Knacks for ladies (i dansk oversættelse noget i retning af “finere benklæder til finere damer” - handler om en omrejsende marskandiser, der turnerer rundt på markeder for at sælge benklæder, men i virkeligheden er han mere interesseret i det, der er inden i benklæderne. En rigtig luskebuks iklædt en fantastisk sats af John Dowland.
Anderledes trist forholder det sig med den næste madrigal April is in my mistress face, som handler om en forelsket ungersvend, der synger om at “april er i min kærestes ansigt - juli er i hendes øjne - i hendes bryst er september, men i hendes hjerte en kold december”.
Jo længere frem i året ungersvenden kommer, jo mere indser han sin ulykkelige kærlighed. (Måske han skulle prøve at sælge benkælder til det finere borgerskab i stedet, og se om han havde mere held med det)?
George Friederich Händel har skrevet en samling kaldet “9 tyske arier”. Selvom Händel levede det meste af sit liv i London, var han dog født i Tyskland, men skrev italiensk musik. En rigtig europæer (dog uden valg).
Singe Seele er en pris til ham, der har skabte alverdens skønhed, naturen, æstetikken og musikken. Den synges af Lone Haslund med hjælp af korets backingband - i dag bestående af Katarzyna Anna Bis Christiansen på violin og Aksel Nielsen på cello og dertil kirkens lille nyindkøbte kororgel.
100 år før Bach blev Thomaskantor i Leipzig hed Thomaskantoren Johann Hermann Schein, og han har skrevet en hel del musik, der er noget lettere at udføre for et klosterkor i rosernes by end en kantate af Bach.
Frohlocket nun, erhebet hoch har tekst fra psalme 47, der begynder med ordene: “Alle folkeslag, klap i hænderne, bryd ud i jubelråb for Gud!”
Satsen er for 2 sopranstemmer (lettere redigeret til den marianske korvirkelighed af stedets organist) og en basstemme.
Heinrich Issacs motet (motet = ord) Innsbruck ich muss dich lassen handler om en mand, som skal rejse fra byen Innsbruck, hvor hans kæreste befinder sig, og det er han selvsagt ked af. Melodien bliver ingen ked af, og måske kender du den med den danske tekst “Nu lukker sig mit øje” eller “Gud efter dig jeg længes”. Kirken tog nemlig melodien til sig og ændrede mandens længsel efter sin kæreste til menneskers længsel efter Gud. Vupti, sådan får man et kirkeligt hit.
Om Vivaldis violinsonate ikke andet end: nyd musikken. Det er derfor, den er skrevet.
“Himlen skal råbe af fryd” er komponeret af kirkens organist specielt til klosterkoret og til den musikgudstjeneste, der fandt sted på 22. søndag efter trinitatis i 2018, hvor dagens tekst lød:
“Himlen skal råbe af fryd og jorden juble, bjergene skal bryde ud i fryderåb, for Herren trøster sit folk, han forbarmer sig over sine hjælpeløse. Himlen skal råbe af fryd og jorden juble, bjergene skal bryde ud i fryderåb.”
Men Zion siger:
»Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!«
Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte?
Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig.
»Så sandt jeg lever,« siger Herren, »skal du iføre dig dem alle som smykke, du skal binde dem om dig som bruden sit bælte.«
Knud Erik Lægsgaard skrev i 2005 en salme til netop denne søndag og salmens fire vers blev sat i musik af kirkens organist og senere indarbejdet i dette stykke musik.
Første vers af salmen lyder:
Min dag er så ubærlig smuk - kun nuet larmer søvnløst
så knugende og angsttræt - som ufortrængt forladthed.
Gud lad min engel minde dig
om det som du har lovet mig
at intet barn fortabes.
Carl Nielsen er Carl Nielsen, og han skriver fremragende melodier bl.a. om Prinsesse Tove af Danmark” i sangen Min pige er så lys som rav - og hjemlængslen efter adskillelsen i sangen Som en rejselysten flåde.
Begge disse Carl Nielsen sange er fra skuespillet “Moderen” fra 1920, og anledningen til dette skuespil var den længe ventede genforening.
|
