Mariager kirkes musiksider
Søn d. 14. apr 2024 kl. 15:00
Korkoncert
Koret SORA synger klassiske satser for kvindekor, nyere kompositionsmusik for kvindestemmer samt folkemusikalske satser fra Danmark, Norden og andre lande.
Lør d. 11. maj 2024 kl. 16:00
Korkoncert
Capella Groningen synger et program med musik fra Det danske Hof.
Musik af bl.a. Mogens Pedersøn, Bartholomeus Stockmann and Thomas Schattenberg.
Søn d. 9. jun 2024 kl. 16:00
Korkoncert
Klosterkoret synger en buket danske og udenlandske sange og satser ved denne lille 45 minutters koncert. Efter koncerten er der fælles grillmad i klosterhaven
1. sommerkoncert tirsdag d. 27. juni 2023 kl. 19:30 Orgelduoen Vibeke Astner & Anne Kirstine Mathiesen (50 kr. - mulighed for partoutkort)

Anne Kirstine Mathiesen er organist ved Køge kirke og Vibeke Astner er organist ved Lukaskirken i Aarhus.
Duoen udgav i 2015 deres første cd: Danser med Orglet.
Når Anne Kirstine Mathiesen & Vibeke Astner begge sætter sig på orgelbænken er der i alt 20 fingre og fire fødder til at præsenterer et program med et festfyrværkeri af musik med værker bl.a. fra orkesterets verden.

Umiddelbart skulle man ikke tro, at orkestermusik egner sig så godt for orglet, men i kraft af orglets utallige klangkombinationer bliver resultatet faktisk fuldstændig legitimt.

Duoen lægger ud med barokmusik af George Friederich Händel: Queen of Sheeba og uddrag af Watermusic.

Original firhændig orgelmusik af den hollandske komponist Ad Wammes efterfulgt et værk af den ligeledes hollandske komponist Margaretha Christina de Jong. Et stykke med de alment mennskelige satser: Fødsel, Barndom, Store forventninger, Betragtninger, Opdagelser, Blod sved og tårer og Paradis

Koncerten rundes af med musik af Mozart: Eine kleine Nachtmusik og 1. sats af den kendte symfoni nr. 40 i g-mol




Koncertprogram . . . . .
George Friederich Händel
(1685-1759) 
Arrival of the Queen of Sheba
Watermusic-suite
  Ouverture og Fuga
  Andante
  Air
  Alla Hornpipe
Ad Wammes
(1953-) 
Wave
  Gentle breeze
  Row the boat
  A sunny afternoon on the lake
  Breeze in gently
Margaretha Christina de Jong
(1961-) 
Variationen für Orgel zu vier Händen op. 87b
  Fødsel
  Barndom
  Store forventninger
  Betragtninger
  Opdagelser
  Blod, sved og tårer
  Paradis
Wolfgang Amadeus Mozart
(1756-1791) 
Eine kleine Nachtmusik
  1. Allegro
  2. Romanze: Andante
  3. Menuetto: Allegretto
  4. Finale: Allegro
Wolfgang Amadeus Mozart
(1756-1791) 
1. Sats fra Symfoni g-mol nr. 40


Programnoter . . . . .
Händels sinfonia ’Arrival of the Queen of Sheba’ stammer fra Oratioriet Solomon (HWV 67) Satsen er transskriberet af W. Weisman.
For næsten 3000 år siden besøgte Dronningen af Saba - ifølge Første Kongebog-  Kong Salomon. Han var søn af Kong David og havde efterfulgt ham som konge i Jerusalem. Som ung konge mødte han Gud i en drøm, hvor han fik opfyldt et ønske helt efter eget valg. Salomon bad om et lydhørt hjerte og evnen til at kende godt fra ondt, så han kunne herske retfærdigt. Det ønske faldt i Guds smag, og han belønnede ham med en enorm visdom, stor rigdom og ære. Dronningen af riget Saba, der også selv var både smuk, rig og klog, ankom således til kong Salomons palads i Jerusalem med enorme mængder af guld, krydderier, røgelse og andet godt for at finde ud af, om han nu også var så klog, som alle sagde. Men hun kunne ikke snyde Salomon, som løste hendes gåder uden problemer. Det hele gjorde så stærkt indtryk på dronningen, at hun udbrød: »Det rygte, jeg hørte i mit land om dine ord og din visdom, talte sandt. Jeg troede ikke, hvad der blev sagt, førend jeg kom og så det med egne øjne; og man har endda ikke fortalt mig halvdelen! Din visdom og velstand overgår det rygte, jeg hørte.” Legender fortæller desuden, at Salomon og dronningen havde et kærlighedsforhold, og frugten af dette blev en dreng ved navn Menelik, der blev konge af Abyssinien.

Titlen på Händels ‘Water Music’ skal forstås helt bogstaveligt. Musikken blev nemlig opført på vandet. Musikerne sad på en stor pram, der sejlede ned ad Themsen imens kongen fra sin båd kunne nyde den medbragte baggrundsmusik.
En dejlig juliaften i 1717 steg Englands Kong Georg 1. op i sin båd sammen med en lille flok hædersgæster. Sejlturen gik fra Chelsea og fortsatte nogle sømil mod øst i retning af kongeslottet. Ved siden af kongens båd lå en pram med ikke færre ende 50 musikere, der spillede musik skrevet specielt til lejligheden af Händel. Et øjenvidne, den preussiske ambassadør, har fortalt: ’Hans Majestæt bifaldt musikken så meget, at han fik den gentaget tre gange; to gange før middagen og en gang efter, selvom hver opførelse varede næsten en time!’ Med andre ord: kongen satte Water Music på repeat.
Musikken er både pompøs og jordnær. Pompøs fordi den er skrevet til kongen, jordnær fordi omstændighederne jo var en slags picnic. Ideen om sådan en rustik, udendørs underholdningsmusik kom fra Frankrig, men Händel var smart nok til at skrive nogle af satserne i en genkendelig engelsk folkemusikstil. Et par af dem hedder ligefrem ’Hornpipe’ der kan oversættes til ’sømandsmelodi’. Musikken bredte sig hurtigt rundt i Londons musikliv. Noderne cirkulerede i piratkopier, og musikken blev både spillet ved offentlige teaterforestillinger og private musiksaloner. Satserne er transskriberet af A. Mathiesen.

Ad Wammes værk ’Wave’ i 4 satser beskriver forskellige drømmeagtige stemninger og oplevelser fra en sejltur på vandet. Man kan næsten høre vandets rislen og små bølger klukke i dette finurlige værk, hvor vi kommer med ud og ro på en hollandsk sø.

Margaretha Christina de Jong’s cykliske værk er en variationsrække eller suite for firehændigt orgel, udformet som en pastiche i romantisk stil. Det er programmusik, hvor hver variation følger og beskriver et tema, som en del af menneskelivet. I begyndelsen et ekspressivt tema i e-mol med et fortællende og harmonisk udtryk. Derefter følger fire forskellige variationer over barndommens mysterier, store forventninger, erfaringer og opdagelser. Dernæst en livlig, nærmest scherzoagtig fuga, der minder om temaet fra ’The Pink Panter’, og til slut en eventyrlig, nærmest forvandlet himmelsk afsluttende sats i dur, som beskriver ’Paradis’ på orglets himmelske stemme: ’Vox celeste’.

Eine kleine Nachtmusik (Serenade No. 13 til strygeorkester i G-dur), K. 525, er en komposition fra 1787 til et kammerensemble skrevet af Wolfgang Amadeus Mozart. Titlen betyder "en lille serenade" Værket blev ikke udgivet før 1827, længe efter Mozarts død.
I sommeren 1788 skrev Mozart sine tre sidste symfonier: nr. 39, 40 og 41. Man ved ikke om han nogensinde hørte sin symfoni nr. 40, som nu er en af de mest berømte symfonier overhovedet. 
Som komponist var Mozart helt på toppen af sin karriere. To år tidligere var han blevet tiljublet i Prag for sin opera "Figaros Bryllup". Hans nyeste opera - "Don Giovanni", som af mange anses for et af de største musikalske kunstværker - var blevet opført i Prag med lige så stor succes. 
Hjemme i Wien gik det ikke helt så godt. "Don Giovanni" var sværere både at synge og forstå for det wienske publikum. Og i Mozart personlige liv var det ved at gå helt galt. I sommeren 1788 havde han og Constanze igen den sorg, at miste et barn, en lille pige på fire måneder. I samme periode døde hans far, og også flere af hans venner enten forlod ham eller døde. Mozarts økonomiske situation blev værre og værre. Livet som "fri kunstner" var hårdt i et land, der var i krig (mod tyrkerne). Godt nok var han lige blevet udnævnt til "kejserlig kammermusker", men titlen var finere end lønnen. Familien Mozart havde været nødt til at flytte til en mindre lejlighed. Så snart der var penge blev de brugt, men ikke til at betale gælden, der voksede. Mozart var desperat og henvendte sig flere gange til én af sine frimurervenner for at bede om hjælp - og fik den da også. I denne svære situation skrev Mozart så på få måneder sine tre sidste, fantastiske symfonier. Nr. 39 skrev han endda på rekordtid - 10 dage! 


Pressemeddelelse . . . . .
Orgelmusik for fire hænder og fire fødder.
Når Mariager kirkes sommerkoncerter lægger fra land tirsdag d. 27. juni kl. 19:30 bliver det med en noget anden besætning end man er vant til fra orgelkoncerter.
Når Anne Kirstine Mathiesen & Vibeke Astner begge sætter sig på orgelbænken er der nemlig i alt 20 fingre og fire fødder til at præsenterer et program med et festfyrværkeri af musik med værker bl.a. fra orkesterets verden.
Umiddelbart skulle man ikke tro, at orkestermusik egner sig så godt for orglet, men i kraft af orglets utallige klangkombinationer bliver resultatet faktisk fuldstændig legitimt.
Duoen lægger ud med barokmusik af George Friederich Händel: Queen of Sheeba og uddrag af Watermusic.
Original firhændig orgelmusik af den hollandske komponist Ad Wammes efterfulgt et værk af den ligeledes hollandske komponist Margaretha Christina de Jong. Et stykke med de alment mennskelige satser: Fødsel, Barndom, Store forventninger, Betragtninger, Opdagelser, Blod sved og tårer og Paradis
Anne Kirstine Mathiesen er organist ved Køge kirke og Vibeke Astner er organist ved Lukaskirken i Aarhus.
Duoen udgav i 2015 deres første cd: Danser med Orglet og har siden spillet mange koncerter med denne sjældne kombination af hele to organister ved et orgel.
Koncerten rundes af med musik af Mozart: Eine kleine Nachtmusik og 1. sats af den kendte symfoni nr. 40 i g-mol.
Der tages en beskeden entré til koncerten til gengæld serveres et glas orgelvin efter koncerten.


KoncerterHøjmesser/salmerAubertin-orgletOrganist & KorKontakt

Næste koncert

Koncerter i 2024
Koncerter i 2025
Koncerter i 2026

Alle koncerter

Koncertnyhedsbrev
Næste højmesse
Kommende højmesser

Den Danske Salmebog
Salmevalg til kirkeåret
Julesalmemaraton
Billeder af orglet
Disposition
Bernard Aubertin
Sound bits
Media
Discografi
Download
Kirkens organist

Klosterkoret
Klosterkorets øveside

Kirkekoret
Kirkens organist
Mikael Ustrup
Klosterstien 12
DK-9550 Mariager
Mobil: 61 35 54 47

Mail: organist(ad)
mariagerkirke.dk

Mandag er fridag

Denne side er lavet af Mikael Ustrup 1997-2024